Bæredygtighed

Bidrag til den grønne omstilling

Som en af de største køkkenleverandører i Nordeuropa har HTH en enestående mulighed for at levere et markant bidrag til den grønne omstilling. Det er en stor motivation, og derfor har vi hos HTH en stærk vilje til at skabe de nødvendige forandringer, der skal til for at bidrage til en mere bæredygtig verden. Samtidig kan vi naturligvis hjælpe dit projekt med at leve op til en lang række internationalt anerkendte certifikater og standarder inden for bæredygtighed.

Bæredygtighed

Reduceringsmål i tråd med Paris-aftalens ambitioner

Ingen virksomhed kan blive bæredygtig fra den ene dag til den anden. Men man kan sætte sig nogle klare og ambitiøse mål og sørge for, at de ikke bare er grebet ud af luften. Det har HTH gjort ved sammen med sine ejere at tilslutte sig Science Based Targets initiativet. Det er en FN stiftet ordning, der giver virksomheder mulighed for ad frivillighedens vej at forpligte sig til at dokumentere, at deres arbejde med at reducere drivhusgasser er i tråd med målet fra Paris-aftalen mod at holde temperaturstigningen nede på 1,5 grad.